Helleruplundorglet

I 1921 var den berømte franske orgelvirtuos Marcel Dupré på turné i USA. En af de koncerter han spillede var på det store orgel i John Wanamaker Department Store i Philadelphia – et af de største instrumenter i verden. Her improviserede han over fire melodier: to juletemaer og to påsketemaer. Improvisationen blev en kæmpe succes, som Dupré nedskrev tre år senere. Det blev hans “Symphonie-Passion”. De fire satser er: 1. Verden venter på Frelseren, 2. Jesu fødsel, 3. Korsfæstelsen, 4. Opstandelsen.

Den svenske komponist Stefan Lindblad hylder i sin suite “Hommages” fire store komponister fra det 20. århundrede: Richard Strauss, Sergej Prokofjev, Claude Debussy samt Leonard Bernstein.

Det er i år 50 år siden Marcel Dupré døde i en alder af 84 år. Han var gennem hele sit liv en central figur i den franske orgelverden. Hans far var ven med den kendte orgelbygger Cavaillé-Coll, som byggede et husorgel til familien, da Marcel Dupré var 14 år gammel. I 1904 blev han optaget på konservatoriet i Paris, hvor han studerede hos de store mestre: Guilmant, Vierne og Widor. Berømmelsen tog rigtigt fart efter han havde spillet mere end 2.000 koncerter overalt i verden, Australien, USA, Canada og Europa og efter han i 1920 og 1921 opførte Bachs samlede orgelværker 10 aftner i træk – udenad! I 1934 blev Marcel Dupré udnævnt som Widors efterfølger ved det store orgel i St. Sulpice i Paris. Som komponist skrev Dupré 65 opusnumre og han underviste to generationer af de mest kendte franske organister fra det 20. århundrede. Hans symfoniske digt “Evocation” komponerede han lige efter sin fars død og midt i 2. verdenskrig, noget som tydeligt skinner igennem dette intense værk.

En ung kvinde forlader fødeklinikken med sin nyfødte. Hun er alene og fortvivlet. Hun lægger barnet på bagsædet af en tom limousine og vedlægger en seddel med ordene »Please love and care for this orphan child«. Så skynder hun sig væk. Men hun fortryder og vender i al hast tilbage til stedet, hvor hun efterlod sin lille elskede, og så ser hun, at bilen er væk. Hun forstår på dens ejere, at den er blevet stjålet …

Så sørgeligt begynder en af alle tiders mest berømte film, Charlie Chaplins “The Kid”, der havde verdenspremiere 21. januar 1921. Smuk er den, et mesterværk, der spiller på alle følelser, og den var fra starten en overdådig kommerciel og kunstnerisk succes, men det var en hård fødsel. Chaplin måtte bruge 18 besværlige måneder på filmen – meget, meget lang tid for 100 år siden – inden den endelig kunne vises ved en velgørenhedsforestilling i filantropen Andrew Carnegies berømte koncerthus på østsiden af Seventh Avenue i New York. Så blev alting til gengæld godt igen, for den 68 minutter lange film begejstrede alle med sin, for sin tid, meget moderne blanding af det sentimentale, det dramatiske og det morsomme. Hverken før eller siden oplevede den fejrede filmskaber en så entydig opbakning til en af sine frembringelser.

Den prægtige Nidarosdomen i Trondheim er en katedral i europæisk målestok og anses som Norges vigtigste kirke. Med sine tre store orgler har domkirken en stolt og vigtig tradition for kirkemusik. Programmet for dagens koncert præsenterer musik af Ludvig Nielsen som i 41 år var domorganist i netop Nidarosdomen og stifter af Nidaros Domkor og Olavskoret. Som kontrast til den mere klassiske norske orgelmusik bliver skøn norsk folketone flettet ind i programmet og man kan således bl.a. høre Leif Solbergs fantasi og fuga over "Se solens skjønne lys og prakt”.
Ved koncerten opføres også Marcel Duprés præludium og fuga i H-dur. Et værk han skrev i sommeren 1914, det samme år han blev tildelt det franske kunstnerstipendium “Prix de Rome”. Værket er tilegnet Louis Viernes lillebror René Vierne, som faldt i 1. verdenskrig.