Helleruplundorglet

Da Claude Monet i april 1874 udstillede sit billede "Indtryk, Solopgang", gav det navn til den impressionistiske bevægelse, som også er repræsenteret af blandt andre Renoir, Pissarro og Degas. Med korte penselstrøg og meget lyse, dristige farver opnåede de en strålende og lysende effekt i deres malerier, når de ses på afstand. Inden for musikken var det Debussy og Ravel, som komponerede i den impressionistiske stil. Debussy brugte heltoneskalaen og de komplekse intervaller af niende og højere for at skabe musik, der var afslappet og næsten drømmende. Udover musik af Ravel og Debussy opføres den impressionistiske Pastorale for orgel, skrevet i 1909 af Jean Roger-Ducasse – et af det 20. århundredes oversete mesterværker for orgel. Sidste værk i programmet er Ermend Bonnals "Paysage Euskariens" fra 1930, som er tre stemningsfulde musikalske landskabsbilleder fra det franske Baskerland.

En musikalsk rejse gennem tid og rum, der tager os fra den tyske barok og romantik til den franske romantik og tilbage til nyskabt tysk symfoniske musik, med værker fra orgelmestrene Bach, Franck, Dupré og Liszt. Hovedværket ved koncerten er Franz Liszts "Ad nos, ad salutarem undam”, som er et monumentalt orgelværk, skrevet i 1850 og baseret på temaer fra Giacomo Meyerbeers opera "Le prophète". Liszt, der selv var virtuos pianist og banebrydende komponist, udforskede orglets potentiale som et dramatisk og udtryksfuldt instrument i dette værk. Stykket er struktureret som en række variationer over en hymne fra operaen, og det udfordrer organisten med sin komplekse kontrapunkt, virtuose passager og dramatiske udtryk. "Ad nos, ad salutarem undam" er blevet hyldet som en af de mest betydningsfulde kompositioner inden for romantisk orgelmusik og står som et højdepunkt i Liszts omfattende og varierede repertoire.

Da Christopher Nolan i 2014 skrev og instruerede sin storfilm “Interstellar”, var det den prisvindende filmkomponist Hans Zimmer, som blev spurgt om at komponere musikken. Zimmers vision for filmmusikken var at inddrage et religiøst element i form af kirkeorglet. I filmen er en plantesygdom i færd med at ødelægge verdens landbrug og atmosfære og tidligere NASA-pilot, Cooper, får tilbuddet om at deltage i en opgave, hvor mandskabet skal lede efter nye beboelige verdener. Her får man en fornemmelse af universets ufattelige størrelse og det er Zimmers minimalistiske musik med til at fremhæve. Roger Sayer, som på det tidspunkt var organist ved Temple Church i London, blev kontaktet af Zimmer og var med til at udvikle orgeldelen af lydsporet, som også blev indspillet i Temple Church. Siden da har Roger Sayer spillet et utal af koncerter, hvor han har præsenteret “Interstellar” suiten.

Quasimodo, den pukkelryggede klokker fra Notre Dame Domkirke, forelsker sig i den smukke sigøjnerdanser Esmeralda. Da Esmeralda bliver arresteret for at danse uanstændigt, får Quasimodos værge, domkirkens biskop, også øjnene op for hendes skønhed. Også en fattig gadepoet erklærer hende sin ugengældte kærlighed. Men Esmeraldas kærlighed er forbeholdt en flot soldat. Da pøblen beskylder Esmeralda for at være en morder og en heks, må Quasimodo redde hende ved at give hende tilflugt i domkirken.

Victor Hugos klassiske roman “Klokkeren fra Notre Dame” har været filmatiseret utallige gang - selv Disney har haft fat i den - og denne version fra 1923 er ikke engang den første. Det er dog en af de mest mindeværdige, takket være en formidabel præstation fra Lon Chaney i titelrollen som krøblingen Quasimodo, godt hjulpet af geniale makeupeffekter, der stadig holder i dag.

"Klokkeren fra Notre Dame" fra 1923 er en tidløs fortolkning af Hugos roman og har haft en betydelig indflydelse på senere filmatiseringer af historien.

Filmen er helt aktuel i 2024, hvor genåbningen af Notre Dame i Paris er planlagt til søndag den 8. december.

Kombinationen af orgel og trompet har siden barokken inspireret utallige komponister til at skrive værker for besætningen. Ved koncerten bliver der spillet musik af Hovland, Præstholm og Eben. Koncertens sidste værk “Okna” er skrevet af den tjekkiske komponist Petr Eben i 1976 og er en del af Ebens omfattende værkliste, der spænder over en lang karriere som komponist og organist. Titlen oversat til dansk er “Vinduer” og stykket er inspireret af fire malede vinduer af den berømte russisk-fødte kunstner Marc Chagall. Chagall er kendt for sine drømmende og symbolske malerier, der ofte inkluderer elementer som flyvende figurer, svævende bygninger og intense farver. I "Okna" er Eben inspireret af Chagalls glasmalerier, som symboler og metaforer for forskellige aspekter af menneskelivet og eksistensen. Hver sats i værket repræsenterer et "vindue" ind i forskellige emotionelle, åndelige eller eksistentielle tilstande.