Carl Th. Dreyers skildring af retssagen mod Jeanne d'Arc i 1431 er en milepæl i filmhistorien. Filmen var banebrydende med sit intense psykologiske portræt af en religiøs helgeninde, der bliver en brik i et storpolitisk spil og ofrer livet for sin tro. Samtidig var filmen stilistisk nytænkende med sin sublime brug af ubarmhjertigt skarpe nærbilleder, der sætter fokus på det menneskelige ansigt, hvor de sjælelige dramaer udspiller sig med voldsom intensitet. Som Dreyer sagde: "Alt menneskeligt udtrykkes i ansigtet, idet ansigtet er sjælens spejl".
Et indledningsbillede viser den originale forhørsprotokol fra 1400-tallet. Dreyer lader processen udspille sig over en enkelt dag, Jeannes dødsdag den 30. maj 1431. De 29 forhør bliver slået sammen til ét. Processen mod Jeanne d'Arc føres af et stort tribunal af munke og retslærde med hårde og sardoniske ansigter. Den lænkede Jeanne indrømmer, at hun mener sig sendt af Gud for at redde Frankrig. Med snedige spørgsmål prøver dommerne at lokke hende til gudsbespottelige udsagn, men hendes svar er renhjertede. Som Kristus ydmyges hun af drabanterne. Hun trues med tortur, men er for syg til, at dommerne tør pine hende. De prøver at udnytte hendes intense gudstro til at få hende til at fornægte sit kald. I angst for kætterbålet indrømmer hun, at hendes visioner var falske, men hun fortryder igen og fastholder, at hun er Herrens udvalgte. Jeanne bliver brændt levende, og hendes død overbeviser folket om, at hun var en helgen. Oprøret bryder løs.
Filmen fremvises af Jespers Rejsebiograf.