Helleruplundorglet

I løbet af 1800-tallet skabte orgelbyggeren Aristide Cavaillé-Coll det franske symfoniske orgel. Han gik ud fra det klassiske franske barokorgel, men udvidede grundtoneklangen og tilføjede orkester-imiterende stemmer, som fløjte-, stryge- og trompetstemmer. Da César Franck i 1858 fik embede som organist i Sainte-Clotilde kirken i Paris, var Cavaillé-Coll ved at bygge kirkens nye orgel; et orgel som som blev et af hans mesterværker. Dette instrument inspirerede Franck til at skrive nye og større værker for orgel og i 1860-62 komponerede han sit største orgelværk: “Grande pièce symphonique”. Værket er kendt for at være oprindelsen til den franske orgelsymfoni, og har været med til at påvirke komponister som Widor og Vierne til også at skrive symfonier for orgel.

César Franck er nok mest berømt for sine orgelværker, men han skrev også musik for andre besætninger. Han komponerede bl.a. fire operaer, som vi skal høre uddrag af. Stykkerne er transkriberet af Charles Tournemire, som var Francks efterfølger ved Sainte-Clotilde kirken i Paris. Han var desuden elev af Franck, og som komponist skrev han mange symfoniske orgelværker samt “L’orgue mystique”; en orgelcyklus som strækker sig over hele kirkeåret. Olivier Messiaen var en af de komponister som var stærkt påvirket af Tournemires musik. Som komponist udviklede han sig gennem hele livet og inspirerede, med sin musik, en ny generation af komponister.

Victor Sjöströms berømte filmatisering af Selma Lagerlöfs roman.
Køresvenden foregår nytårsaften i en unavngiven by. Den frelsende engel Edit - ugift kvinde der har viet sit liv til Frelsens hær og til sammen med moderen at åbne et herberg i den lille by - ligger for døden med tuberkulose. Hendes sidste ønske er, at der bliver sendt bud efter David Holm. Manden til hvem hun har tabt sit hjerte. Da hun opdager, han er gift og hans kone har forladt ham, sætter hun i stedet alt ind på at de to skal genforenes og familien reddes - med katastrofale følger for hustru og børn. David Holm er en fordrukken hustyran.
Nytårsaften tilbringer han i drikkelag på kirkegården, hvor han underholder med sagnet om Køresvenden. En ulyksalig sjæl er i Dødens tjeneste og må køre dødskærren. Det sidste menneske, som dør i det gamle år, må tage denne skrækkelige tjans. Drikkebrødrene forarges over at David har afslået Edits bøn om at tage afsked med hende på dødslejet. De geråder i slagsmål, og David falder død om, netop som nytårsklokkerne ringer det nye år ind. Dødskærren kommer kørende over kirkegården og samler David op. Og nu må han køre den tunge tur rundt til alle de mennesker, der elsker ham mest, og som han har skadet mest. Den dramatiske og bevægende historie ender med en række stærke forsoninger og forløsninger af skyld, svig og svigt.

Den franske orgelmesterlære har gået fra generation til generation. Fra den romantiske tradition, som begyndte med César Franck og udviklede sig gennem Guilmant og Dupré, til den fascinerende og nyskabende musik af Messiaen præsenteres her. Alexandre Guilmant komponerede næsten udelukkende for orglet og det meste af hans produktion er skrevet til Cavaillé-Coll orglet i La Trinité kirken i Paris, som han sad ved i mere end 30 år. Et instrument som senere skulle inspirere Olivier Messiaen til at føre den franske orgeltradition op gennem det 20. århundrede. Mange organister har også transkriberet orkestermusik til orglet og her får vi et strålende eksempel på hvordan en koncert for fire cembali og orkester kan spilles af én organist!

Efter den franske kapitulation til Tyskland i juli 1940 blev der dannet en ny samarbejdsregering med hovedsæde i Vichy. Et af regeringens propagandistiske tiltag var, at bestille nyskrevne værker fra franske komponister. Maurice Duruflé fik til opgave at skrive et symfonisk digt, en opgave han tog seks år om at løse. Det blev til hans karrieres største og mest berømte værk “Requiem”, færdiggjort i 1947. Værket er baseret på gregorianske temaer fra dødsmessen og opføres her i versionen for solo orgel, kor og solister. Et andet værk Duruflé skrev i løbet af anden verdenskrig var hans præludium og fuga, tilegnet den unge organist og komponist Jehan Alain, som blev dræbt af tyskerne den 20. juni 1940. Stykket citerer Alains kendte “Litanie” og fugatemaet er baseret på tonerne ALAIN. De fire motetter er komponeret i 1960 og er, ligesom requiet, skrevet over gregorianske temaer.