En ung kvinde forlader fødeklinikken med sin nyfødte. Hun er alene og fortvivlet. Hun lægger barnet på bagsædet af en tom limousine og vedlægger en seddel med ordene »Please love and care for this orphan child«. Så skynder hun sig væk. Men hun fortryder og vender i al hast tilbage til stedet, hvor hun efterlod sin lille elskede, og så ser hun, at bilen er væk. Hun forstår på dens ejere, at den er blevet stjålet …
Så sørgeligt begynder en af alle tiders mest berømte film, Charlie Chaplins “The Kid”, der havde verdenspremiere 21. januar 1921. Smuk er den, et mesterværk, der spiller på alle følelser, og den var fra starten en overdådig kommerciel og kunstnerisk succes, men det var en hård fødsel. Chaplin måtte bruge 18 besværlige måneder på filmen – meget, meget lang tid for 100 år siden – inden den endelig kunne vises ved en velgørenhedsforestilling i filantropen Andrew Carnegies berømte koncerthus på østsiden af Seventh Avenue i New York. Så blev alting til gengæld godt igen, for den 68 minutter lange film begejstrede alle med sin, for sin tid, meget moderne blanding af det sentimentale, det dramatiske og det morsomme. Hverken før eller siden oplevede den fejrede filmskaber en så entydig opbakning til en af sine frembringelser.